torsdag den 26. juni 2014

Matas i problemer på Facebook

"Jeg er rasende!!! Fik idag et gratis magasin i Matas, se hvad min harme skyldes og hvad jeg har skrevet til bladet!". Sådan skriver en mor på Facebook efter at have set et billede af en udsultet kvinde i bladet. På under et døgn er hendes indlæg blevet delt over 9.000 gange

 

"Jeg har idag for første og sidste gang set jeres blad" Sådan skriver sygeplejerske Cecilia Nickelsen efter at have fået øje på et billede af en sygeligt tynd kvinde i Matas's gratis magasin. Hun fortsætter:

"I skriver, og jeg citerer: Vi går hele vejen i skønhedens navn. For at se skønnere ud og have det godt indeni. Ved hjælp af sund kost... Hvorefter man på side 47 ser en svært, svært syg pige (model) som hører til på et sygehus i sondeberedskab!!!! Jeg er dybt chokeret. Jeg havde givet bladet til min datter på lige knap 14 år, så hun havde lidt at hygge sig med her op til sommerferien. Men det er så absolut taget fra hende igen. Har I slet ingen selvcensur!"

Cecilia Nickelsen er sygeplejerske og mener derfor med 100% sikkerhed at kunne afgøre, at det er billedet af en svært syg pige med spiseforstyrrelse.

"Hvis nogen prøver at forsvare dette med, at nogen er tynde fra naturens hånd bliver jeg rasende. "

Nickelsen finder billedet skandaløst og uansvarligt og opfordrer til, at bladet fjernes fra butikkerne som en hjælp til alle de piger, der tror, at  det er sådan man skal se ud for at være sund.

Læs indlægget i sin fulde længde på Facebook.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar