fredag den 22. maj 2015

Kvinden med det fede checkhæfte

Vi har fået en ny udfordring i Danmark: Den stærke kvinde har fået svært ved at finde en mage. Det skriver sexolog Jakob Olrik på sin blog

Den stærke kvinde har styr på det hele; hun har karriere, god økonomi, fine eksamener bag sig, smuk bolig, hun er social og har gode venner, hun ser godt ud og har også arbejdet med sig selv.
Hun er ganske enkelt selvkørende på den fede måde!

Sådan lyder det fra Sexolog Jakob Olrik, der i samme åndedrag gør opmærksom på, at den stærke kvinde kun mangler én ting: En lækker mand at dele det hele med – eller i al fald dele kærlighedslivet med.

”Men for pokker, hun har ledt og ledt, og kan simpelthen ikke finde ham. Dem hun møder er for vattede, slattede, tunge, kedelige og kiksede. Og det allerværste er, at de fleste får hende til at fremstå som mere mand, end de selv gør. Hun føler sig mandig over for skvatmikkeltyperne med de tynde spaghettiarme.
– Jeg klarer mig meget bedre i livet, end han gør, tænker hun, når hun forlader en kikset date.
– Hvad skal jeg dog med ham?”

Ifølge Jakob Olrik består udfordringen i at matche de nye stærke kvinder med de nuværende mænd, og denne udfordring udspringer dybest det af kvindernes succes:

”Der er sket meget inden for kvindefrigørelse. Kvinderne indtager universiteterne (både som elever og som lektorer), de stormer ind i politik, sætter sig på store tunge poster, og i 30% af parforholdene tjener kvinden mere end manden.”

Kilde: jakobolrik.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar