En ny tv-kanal i National Geographic-familien vil primært gå efter kvinder, der gerne vil blive klogere
En ny tv-kanal med titlen "Nat Geo People" sender første gang den 2. december. Det skriver Huset Markedsføring. Den nye kanal får premiere på YouSee og TDC TV.
I lighed med resten af ”familien” - hovedkanalen National Geographic Channel og naturkanalen Nat Geo Wild - er kanalen en dokumentarkanal, men hvor førstnævnte primært henvender sig til mænd og sidstnævnte er koncentreret om naturprogrammer, så vil den nye kanal primært ramme kvinderne.
Med en feminin profil og målrettet fokus på bløde værdier og historier adskiller Nat Geo People sig væsentligt fra National Geographic Channel, hvilket vil medvirke til at skærpe kanalernes profil som henholdsvis en mandlig og en kvindelig dokumentarkanal.
"Vores marketingmålgruppe er kvinder 21-50, men det er ikke en kanal, der alene går efter at ramme kvinder. Vi taler om en female skewed kanal, og vores forventning er, at omkring 60 procent af seerne vil være kvinder", siger Theis Slot Heitmann, landechef Theis Slot Heitmann fra Fox International Channels, der ejer National Geographics tv-kanaler.
Heitmann vurderer, at den nye tv-kanal vil være interessant for annoncører, der gerne vil have fat i nysgerrige, engagerede og empatiske kvinder.
Kilder: Markedsforing.dk og Digitalt.tv
Ingen kommentarer:
Send en kommentar