Ny forskning fra kosmetikfirmaet Dove viser, at 96 procent af kvinder ikke vil betegne sig selv som smukke.
Som en del af brandets kampagne” #ChooseBeautiful” har Dove sat skilte over døre i fem byer verden over: San Francisco, Shanghai, Delhi, London og Sao Paulo. På en dør, står der ”SMUK” og på en dør ved siden af står der ”ALMINDELIG”. I videoen ovenfor fortæller kvinderne, hvilken dør de valgte - og hvorfor.
Formålet med den nye kampagne er at bevise over for kvinder, at skønhed er et personligt valg: Kvinder træffer tusindvis af valg hver dag, og et af disse valg er ifølge Dove, at føle sig smuk.
Ifølge Doves hjemmeside er det virksomhedens mål at inspirere alle kvinder og piger til at udvikle en positiv relation til skønhed igennem øget selvværd og dermed være med til at skabe en verden, hvor skønhed er en kilde til selvtillid og selvværd.
Dove har tidligere hittet på YouTube, blandt andet med kampagnen Dove Real Beauty Sketches, som har opnået mere end 65 millioner visninger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar