søndag den 30. oktober 2016

Kvinder skaber økonomisk vækst i Rwanda

World Economic Forum har udgivet sin ligestillingsrapport 2016. Tallene viser, at Danmark ligger på en 19. plads, mens den lille afrikanske stat Rwanda indtager en 5. plads


For mange er det en overraskelse, at et lille afrikansk land som Rwanda overhaler Danmark på væsentlige parametre, når det gælder ligestilling. For hvordan kan kvinder i Rwanda være mere ligestillede med deres mænd end kvinder i Danmark? Hvorfor tjener kvinder i Rwanda 88 kroner, hver gang mænd tjener 100 kroner? I Danmark tjener kvinder 73 kroner, når mænd tjener 100 kroner. I det samme job.

Årsagen skal ifølge en artikel på TV2.dk findes i, at fFolkemordet i den lille stat i 1994 efterlod en masse enker, som rykkede sammen og begyndte at hjælpe hinanden på en lang række områder, bl.a. med pengeudlåning og bistand. Enkerne forlangte ligestilling i deres parforhold, og samtidig forlangte de, at grundloven blev ændret, så kvinder skal have mindst 30 procent af alle pladserne i den politiske top. I dag er 64 procent af pladserne i parlamentet besat af kvinder. Der arbejdes målbevidst på sagen.

Siden 1990'erne er den gennemsnitlige levealder i Rwanda steget fra 33 år til 63 år. Økonomien vokser, og målet er, at landet i 2020 skal findes blandt de mellemudviklede lande.

Kilde: TV2.dk


Ingen kommentarer:

Send en kommentar