Det er nok rundt regnet 10 år siden, at jeg for alvor begyndte at interessere mig for 'womenomics - kvinder som motor for økonomisk vækst'. Min interesse udsprang helt fra starten af, at jeg er uddannet økonom med speciale i konkurrencestrategi og samtidig engageret i ligestilling. Derfor er det egentlig ikke overraskende, at netop sammenhængen mellem kvinder og økonomi længe har haft min interesse.
Jeg har skrevet strategioplæg til banker for flere år siden om, at kvinder er motor for økonomisk vækst og guld for bundlinjen, og jeg kan huske alt fra måbende miner til overbærende skuldertræk.
Derfor er det så glædeligt for mig at se, hvordan forskellige banker og den finansielle sektor her op til 'Kvindernes internationale kampdag' i morgen, går ud med budskaber om, at de gerne vil have flere kvinder i ledelsen. Det er nemlig godt ikke bare for ligestillingen, men også for bundlinjen. Mangfoldighed skaber bedre ledelsesbeslutninger, og samtidig er det helt klart også god både employer og corporate branding at kunne fremvise kvinder i ledelsen.
Danske Bank fejrer kvinderne
En af de banker, der fejrer kvinderne, er landets største bank, nemlig Danske Bank. Banken er på banen med budskabet: Kvindernes Internationale Kampdag: Vi fejrer vores kvindelige ledere. Her slår banken til lyd for, at kvinder er en god forretning:
En af de banker, der fejrer kvinderne, er landets største bank, nemlig Danske Bank. Banken er på banen med budskabet: Kvindernes Internationale Kampdag: Vi fejrer vores kvindelige ledere. Her slår banken til lyd for, at kvinder er en god forretning:
"I Danske Bank fejrer vi Kvindernes Internationale Kampdag, fordi vi
mener, at kønsmæssig mangfoldighed driver andre former for
mangfoldighed, og en mangfoldig medarbejderstab er en styrke og
forudsætning for at kunne tilbyde de bedste kundeoplevelser og skabe de
bedste resultater."
Imidlertid har Danske Bank en god bid vej at gå. I banken er der ifølge en artikel i Børsen fra august 2019 ansat lige mange mænd og kvinder, men der er kun 0 pct. kvinder i direktionen, og den samlede fordeling af lederstillinger er 37 pct. kvinder til 63 pct. mænd. Andelen i af kvinder i topledelsen er dog steget siden da, idet banken har ansat Berit Behring som chef for wealth management. Det betyder, at en syvendedel af direktionen er kvinder, hvilket svarer til 14 procent.
Sparekassen Kronjylland vil tiltrække kvinder
Også Sparekassen Kronjylland er ude med en pressemeddelelse her op til Kvindernes kampdag. Banken skriver i pressemeddelelsen om, at kvinder er begyndt at investere, og derfor holder banken et særligt arrangement i april for kvindelige investorer. Her vil Emma Bitz, som bl.a. er medforfatter på bestsellerbogen “Klar,
Parat, Investér” og Sparekassen Kronjyllands cheføkonom Anders Høyer
klæde kvinderne på til at komme i gang med at investere.
Det er Emma Bitz, der udtaler sig i pressemeddelelsen, så det er umiddelbart hendes succes, lys og budskaber, der kaster glans over banken i pressemeddelelsen - og ikke bankens eget arbejde med at få flere kvinder som ledere, kunder og investorer.
Direktionen i Sparekassen Kronjylland består af en mand, nemlig den administrerende direktør Klaus Skjødt, og når vi ser på områdedirektørerne under ham, er der ni, hvoraf to er kvinder. Dermed kommer sparekassen op på 20 procent kvinder i topledelsen.
Sydbank vinder prisen
Den eneste af landets seks største banker med en kvindelig topchef er Sydbank, hvor Karen Frøsig er administrerende direktør. Banken har 29 procent kvindelige ledere og dermed mod 71 procent mænd set over hele organisationen.
Den eneste af landets seks største banker med en kvindelig topchef er Sydbank, hvor Karen Frøsig er administrerende direktør. Banken har 29 procent kvindelige ledere og dermed mod 71 procent mænd set over hele organisationen.
Netop Sydbank kan være stolt her op til 'Kvindernes internationale BANKDAG', for hos Sydbank har kvinder gode muligheder for lederposter. Det fremgår af en ny rapport, der er offentliggjort af Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet, som omtales på GoVarde.dk. I rapporten har man undersøgt, hvordan det ser ud med kvinder i
lederstillinger i finanssektoren. Og Sydbank stikker positivt ud.
Når Frøsig tænker på ligestilling mellem kønnene, så er det ikke, fordi det er synd for kvinderne, men fordi banken ellers misser halvdelen af talenterne:
"Derfor har vi i Sydbank besluttet at indføre kvoter. Vi vil i 2025 have 35 procent kvindelige ledere i banken, siger Karen Frøsig.
Rapporten beskriver Sydbank som en foregangsvirksomhed, da de barrierer, man ser hos konkurrenterne, ikke findes i samme grad i Sydbank.
Jyske Bank flopper
En bank, der har haft det svært, når det kommer til kvinder i ledelsen, er Jyske Bank. Banken præsenterede i 2019 en udvidet topledelse, der var fuldstændig blottet for kvinder. Bankens manglende succes hos kvinderne har da også trukket overskrifter - blandt andet disse:
- Nul kvinder i Jyske Bank
- 21 mænd og 0 kvinder sidder i topledelsen hos Jyske Bank: "På en måde må de have afskåret sig fra en masse talent"
- Event mod Jyske Bank for flere kvinder i toppen
Jyske Banks ordførende direktør Anders Dam udtaler sig om kvinder i et indslag på bankens hjemmeside:
"Jeg ved godt, at vi er blevet udsat for kritik af, at vi ikke har kvinder nok i ledelsen, men jeg føler, at der er stor diversitet i vores ledelse, selvom det næsten udelukkende er mænd i ledergruppen."
I Jyske Banks koncernbestyrelse er der lige nu to kvinder og ni mænd. Koncernledelsen består af fire mænd. Anders Dam forventer, at der ad åre kommer flere kvinder, når alle de midaldrende mænd går på pension.
Rip, Rap og Rup
Generelt er der primært mænd i toppen af bankverdenen, hvilket ifølge professor Nina Schmidt kan skyldes Rip Rap Rup-effekten:
Generelt er der primært mænd i toppen af bankverdenen, hvilket ifølge professor Nina Schmidt kan skyldes Rip Rap Rup-effekten:
"I Danmark er vi meget kønstraditionelle i forhold til EU. Vi har en
ubevidst mekanisme, der gør, at vi kommer til at favorisere profiler,
der ligner os selv. Det bliver nogle steder populært kaldt Rip, Rap og
Rup-effekten," lyder det fra hende.
"Det sætter da en bremse i, og det er derfor, de flytter sig så
langsomt. Vi kan se i forskningsresultaterne, at kvinder bliver mindre
forfremmet end mænd med tilsvarende kvalifikationer, og her spiller
ubevidste kønsstereotyper en væsentlig rolle for, hvem der skal
forfremmes," lyder det fra Nina Smith, der tilføjer, at adfærden ikke er
forbeholdt hankønnet.
"Kvinder handler ligeså kønsstereotypt. Netop derfor handler det om at få skabt en ligevægtig balance."
"Kvinder handler ligeså kønsstereotypt. Netop derfor handler det om at få skabt en ligevægtig balance."
Topledere fra Nordea, Tryg, Nykredit og Sydbank opfordrer nu politikerne
til at lave et serviceeftersyn på love og regler, der lige nu
understøtter uligheden i mænds og kvinders karrieremuligheder.
Opfordringen kom, da Finanssektorens Arbejdsgiverforening og
Finansforbundet fredag fremlagde en fælles rapport om kvinder i ledelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar