Journalisternes kildevalg er med til at fastholde forestillinger om, at mænd i
højere grad end kvinder er eksperter, hvilket betyder, at talentfulde
kvinder ikke i tilstrækkelig grad bliver eksponereti mediebilledet
SYNLIGHED: Mænd og kvinder bliver fremstillet forskelligt i nyhedsmedierne, idet journalisterne primært bruger mænd som ekspertkilder.
Siden 1995 har rapporterne ”Who makes the news”
fra Global Monitoring Media Project hvert femte år sat fokus på,
hvordan kvinder og mænd bliver brugt og fremstillet i nyhedsmedierne. Og
hvert år har rapporterne peget på, at kvinderne er underrepræsenterede i
stort set alle medier. Kigger man på, hvordan kvinder og mænd bliver
brugt i medierne herhjemme, er billedet ifølge et internationale.
Flere undersøgelser viser også, at på trods af at Danmark rangerer højt
på lister over ligestilling mellem kønnene, så demonstrerer danske
medier stadig en høj grad af stereotypicitet og profilering hvad angår
køn. Forskningen dokumenterer samtidig, at ekspertkilder i nyhedsdækning hovedsageligt
er mandlige.
Journaliststuderendes stereotype kildevalg
Det er imidlertid ikke kun færdiguddannede journalister, der foretrækker mandlige ekspertkilder. Fænomenet findes også blandt journaliststuderende. har undersøgt 70 problemudredende artikler, som blev afleveret som 1. årsprøver i foråret
og efteråret 2018 på journalistuddannelsen på DMJX.
Mens der er en næsten ligelig fordeling af, hvem de studerende bruger
til baggrund: 53 pct. er kvinder, 47 pct. er mænd, så ser billedet
anderledes ud, når det kommer til, hvem der bliver citeret i de
journalistiske produkter: Blandt de citerede kilder er 62 pct. mænd og 38 pct. kvinder.
Ser vi på ekspertkilderne var mændene i klart overtal med 70 pct., mod kun 30 pct. kvindelige ekspertkilder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar