Data- og analysehuset Equileap har analyseret ligestillingsdata fra de 255 største børsnoterede selskaber i Europa og vurderet dem ud fra 19 kriterier. Kriterierne er blandt andet antallet af kvinder i ledelser, bestyrelser, lønforhold og politikker om sexchikane. Konklusionen er, at det står sløjt til med ligestillingen i Danmark, og professor i nationaløkonomi Nina Smidt efterlyser i en artikel i Børsen handling:
“Det er altid ekstremt befordrende at få data på tingene, men vi kommer ikke meget længere i den diskussion. Der er langt mere perspektiv i at fokusere på at få kvinderne frem i ledelser og bestyrelser, så de kan være med til at bestemme, f.eks. om lønforhold og forfremmelser.”
Rapportens resultater kommer heller ikke bag på Sara Louise Muhr, professor på CBS i organisation og HRM og forfatter til bogen “Ledelse af køn”.
“Vi er først de seneste år begyndt at tage kønsligestilling rigtigt seriøst som et strategisk, vigtigt punkt – at det ikke bare er noget, man gør for at “hjælpe” kvinderne ud fra et moralsk synspunkt, men noget, man beslutter på topplan, ud fra at det er den rigtige og forretningsmæssige mest fornuftige, strategiske beslutning,” siger Sara Louise Muhr og pointerer, at italesættes kønsligestilling som hjælp til kvinders karriere, reproduceres stereotypen: At kvinder ikke er naturlige ledere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar