mandag den 29. juni 2020

BBC investerer massivt i diversitet og inklusion

Den britiske tv- og nyhedskanal BBC vil fra april 2021 og frem til 2024 investere massivt i diversitet både på skærmen og bag den. Med dette initiativ åbner BBC dørene for nye historier, bredere journalistiske vinkler og andre typer af historiefortællere

BBC har i mere end 100 år været engageret i diversitet og inklusion, men nu ønsker den britiske tv- og nyhedskanal at gå skridtet videre under overskriften ’The BBC’sCreative Diversity Commitment’. Fra april 2021 til 2024 vil kanalen investere massivt i diversitet både på og bag skærmen. Fremskridtene vil blive dokumenteret i BBC’s årsrapporter.

BBC forpligter sig til at skabe indhold med mindst to af disse tre prioriteringer:
  • Diversitet i historier og portrætter på skærmen
  • Diversitet i produktionsteams og talenter
  • Produktionsselskaber, der skal ledes ud fra ambitionen om diversitet
BBC's direktør for kreativ mangfoldighed, Juni Sarpong udtaler: 

”Jeg kom til BBC som en outsider. Før jeg kom med, havde jeg en idé om, at dette var en organisation, der ikke ville ændre sig. Hvad jeg fandt, var noget andet: En organisation, der havde ambitiøse mål for mangfoldighed og inklusion, men ikke vidste, hvordan man skulle nå dem. Dette initiativ vil hjælpe med til at skabe reel forandring, som vil mærkes af alle målgrupper. Det vil også skabe en stærk ramme, der hjælper forskellige historiefortællere til at lykkes på alle niveauer i branchen."

Juni Sarpong udtrykker samtidig personlig glæde over det nye initiativ:

"Som en sort kvinde føler jeg og deler jeg den smerte, som så mange mærker over hele verden. Det gør det desto vigtigere, at vi nu yder en indsats ikke kun med ord, men med meningsfuld handling. ”

Generaldirektør Tony Hall udtaler i forbindelse med offentliggørelsen af ambitionen:

”Det meningsløse drab på George Floyd - og hvad det fortæller os om ​​systemisk racisme - har haft en dybtgående indflydelse på os alle. Det har fået os til at stille spørgsmålstegn ved, hvad vi mere kan gøre for at hjælpe med at tackle racisme - og arbejde for integration i vores organisation og i samfundet som helhed. Dette er vores svar, og det vil føre til ændringer i, hvad vi laver, og hvem der laver det. Det er et stort spring fremad - og vi har mere at annoncere i de kommende uger. ”

BBC investerer 100 millioner pund i initiativet, hvilket svarer til 815 millioner kroner.

Kilde: BBC

Læs også:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar