Hvor er kvinderne i dansk arkitekturhistorie?

I Danmark har vi stort set ingen viden om kvinders betydning for dansk arkitektur i et historisk perspektiv. Arkitektur-historikerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen forsker nu i emnet, og det har de skrevet et essay om

Forskere og formidlere de seneste år har undersøgt kvinders bidrag til den moderne arkitekturs historie. For eksempel viste forskellige museer i 2019 den tyske vandreudstilling Frau Architekt, i Schweiz blev der med bogen Frauen blicken auf die Stadt (Gebr. Mann Verlag, 2018) sat fokus på kvinder som arkitekter og byplanlæggere, og i bogen Women, Modernity, and Landscape Architecture (Routledge, 2015) samles bidrag fra forskere i en række lande i Europa og Amerika. Det skriver Arkitektur-historikerne Svava Riesto, Henriette Steiner og Jannie Rosenberg Bendsen i et essay, offentliggjort på  Arkitektforeningen.dk.

Endelig er der blevet vist soloudstillinger om kvindelige arkitekter og designere, f.eks. om den tyske tekstilkunstner Anni Albers på Tate Modern i London (2018) og om den franske arkitekt og designer Charlotte Perriand på Fondation Louis Vuitton i Paris (2019). Perriand arbejdede i en årrække sammen med Le Corbusier og stod bag flere af, hvad vi i dag kender som nogle af de meste ikoniske Le Corbusier-møbler. I de seneste år har der således været en stigende international interesse for kvinders bidrag til arkitekturen, ikke mindst til moderne arkitektur i det 20. århundrede.

Ultrakort fortælling om kvinder
I 2004 fejrede Det Kongelige Danske Kunstakademi sit 250-års jubilæum og udgav det stort anlagte trebindsværk Kunstakademiet 1754-2004 (Arkitektens Forlag, 2004).

Det er ifølge Arkitektforeningens essay en omfattende publikation på over 1.000 sider, som belyser Akademiets historie med fokus på at forbinde Akademiets kunstsyn med samtidens kulturelle og politiske strømninger.

Men i det ellers omfattende værk mangler der ifølge Arkitektforeningen viden om kvinderne på Kunstakademiets Arkitektskole. Under overskriften ‘Dametur’ fortælles det på én (!) side, at kvinder fik adgang til Arkitektskolen i 1908.

I den ultrakorte fortælling om kvinderne bliver arkitekten Ragna Grubb præsenteret. Hun tog afgang i 1933 og allerede året efter vandt konkurrencen om at tegne Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsens Gade i København. Bygningen var et af de første etagehuse i København, der blev opført i jernbeton i et modernistisk form­sprog. Hvad der ikke bliver nævnt er, at Ragna Grubb få år efter også vandt den almene boligforening fsb’s arkitektkonkurrence om boligplaner for børnerige familier.

Dansk arkitekturhistorie er primært orienteret omkring nogle få kanoniserede mandlige skikkelser og historier, som bliver gentaget.

Kilde: Arkitektforeningen.dk