/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Kvinders potentiale som iværksættere bliver ikke udnyttet

mandag den 23. april 2012

Kvinders potentiale som iværksættere bliver ikke udnyttet

Andelen af kvindelige iværksættere udgør blot 28 procent af samtlige iværksættere i Danmark. Og ligesom den afgåede VK-regering mener den nuværende regering, at dette er et problem, hvis Danmark skal lægge sig i front som vidensamfund og skabe vækst

»I dag får lige så mange kvinder som mænd en lang videregående uddannelse, og der er ligeså mange kvinder som mænd, der er på arbejdsmarkedet. Så der burde være rigelig potentiale blandt kvinderne for at skabe spændende firmaer,« siger Pernille Kjær, projektleder i Væksthuset i Region Syddanmark, der arbejder med at nurse de kvindelige iværksættere med netværk og rollemodeller.  Alligevel udnyttes potentialet langt fra.

»Kvinder skal lære at vækste. Man skal være ambitiøs, og så skal man få fingeren ud af ens egen magelige navle, hvor man sidder og overvejer, om man kan lukke butikken tidligt for at komme hjem til familien. I stedet skal man ansætte flere medarbejdere og turde vokse. Man skal som kvinde æde nogle ting, og så skal man synes konkurrence er skægt, hvis man vil være lige så god som mændene,« siger Christel Skousen Thrane, der er direktør og partner i firmaet Protocol. Hun suppleres af  Pernille Kjær:

»Vi er ikke blevet opdraget til at blive iværksættere, vi er opdraget til at være lønmodtagere. Det er svært at ændre vaner, så det her tager mange år at ændre. Det er en mindre kulturrevolution, som vi skal til at lave. Det gør vi ikke på to år. Der skal vi helt ned i skolen og undervise børn og unge.«

Læs artiklen på ugebreveta4.dk