/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Virksomheder og bureauer overser kvinders købs-magt

tirsdag den 8. maj 2012

Virksomheder og bureauer overser kvinders købs-magt

Kvinder træffer op mod 85 pct. af alle købsbeslutninger. Men det går langsomt for virksomheder og deres bureauer med at fatte, hvordan man markedsfører sig til kvinder, skriver Børsen.

Selv personer, der ikke har været et smut forbi en business-school, kan se det lønsomme for virksomheder i at henvende sig til kunderne. Men virksomhederne formår på nærmest imponerende vis at undlade at udvikle, markedsføre og sælge til – samt servicere – deres måske aller største kundegruppe, nemlig kvinderne.

Og selv om mange ikke har blik for forskelle mellem mænds og kvinders købsadfærd, er der ifølge Lone Frank, ph.d. i neurobiologi og videnskabs-skribent på Weekendavisen store forskelle:

”Sammenligner vi mænd og kvinder, er der ikke ét hjerneområde, der er ens. Og forskellen skyldes mængden af ét hormon: Testosteron. Det øger eksempelvis risikovilligheden og gør, at de fleste mænd i købssituationer kan påvirkes af billeder af halvnøgne kvinder. Men der er også ligheder - f.eks. er der ikke grundlæggende forskel på mænd og kvinder, hvad angår empati. Det samme gælder aggressivitet, bortset fra at mænd viser det mere åbent, og kvinder - i testforsøg - venter med at vise den, til forsøgslederen har forladt lokalet.”

Lone Frank nævner, at kvinder gør meget anderledes end mænd: De taler mere, har flere og tættere relationer, deler flere informationer, dyrker købmandskabet mere og kigger på, hvad et givent produktet ”gør for mig”.

”Jeg troede egentlig, at reklamefolk af alle vidste, hvordan mænd og kvinder er forskellige - og handlede derefter”, lyder det undrende fra Lone Frank.

Kilde: Borsen.dk