Mange højtuddannede og talentfulde kvinder opgiver at gå efter topjobbet, når de bliver mødre
Når højtuddannede bliver mødre vælger mange flekstid eller fagområder som human relations eller PR, som er mindre krævende end topstillinger. Nogle går på deltid, mens andre igen forlader arbejdsmarkedet. Det skriver The Economist.
Kun få talentfulde kvinder bliver i de jobs, som udgør adgangsbilletten til titlen som topchef - områder som strategi, finansiering, salg og management.
Ifølge The Economist er der mange forhindringer for kvinders vej mod toppen. For få af kvinder studerer naturvidenskab, ingeniørfag, it eller matematik. For få maser selv på for at opnå forfremmelse, og der eksisterer fortsat en vis portion gammeldags sexisme i selv de mere hippe, liberale brancher.
Den største hindring er – i hvert fald i langt de fleste lande – børnene. Uanset hvor velorganiseret man er, vil det være svært at kombinere ansvaret for en familie med de meget lange arbejdstider og kulturen med “uanset hvor eller hvornår,” som er påkrævet på direktionsgangene.
Derfor opfordrer The Economist direktionerne til at lægge sig i selen for at tilpasse sig medarbejdernes basale behov og familiære ansvar, så både mænd og kvinder oplever større fleksibilitet. Men kun så længe det kan ske på en måde, der ikke går ud over bundlinjen.
Kilde: Business.dk
Læs indlægget på economist.com