I 2013 forestår der ifølge mange politiske iagttagere en debat og et større internt rivegilde i Det Republikanske Parti, som befinder sig i en krise efter Mitt Romneys valgnederlag til Obama
Valgresultatet i USA viste, at Det republikanske Parti har særdeles store vanskeligheder ved at mønstre tilhængere blandt kvinder og ikke-hvide grupper.
Problemet for partiet er alvorligt, fordi minoritetsgrupperne vokser betydeligt hurtigere end USA's hvide befolkning. Det skriver Jyllands-Posten.
Nogle medlemmer taler om et opgør med den indflydelsesrige Tea Party-bevægelse og for et større og mere inkluderende parti, der forholder sig til de demografiske ændringer.
Andre mener, at partiet kommer længst ved at være tro mod partiets sjæl og konservative rødder.
Sidst på måneden holder Republican National Committee sit årlige møde, hvor valgnederlaget skal granskes, og hvor visionerne for partiets fremtid skal drøftes.
Kilde: Jyllands-Posten.dk
LÆS OGSÅ:
The Republican Guide to Female Anatomy