torsdag den 16. maj 2013
Kvinder tænker på dyrene - mænd på kvaliteten
Dyrevelfærd spiller en afgørende rolle, når kvinder køber økologisk, mens mænd i højere grad skeler til kvalitet, når de lægger økologiske varer i indkøbskurven. Det viser en analyse foretaget af Landbrug & Fødevarer
Her svarede 38 pct. af kvinderne, at de køber økologisk, fordi det bidrager til øget dyrevelfærd, mens kun 28 pct. af mændene satte kryds her. Omvendt pegede 28 pct. af mændene på kvalitet, som baggrunden for at tage økologiske produkter ned fra hylderne. For kvinderne var det tal 22 pct. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmedie Foodculture.dk
”Jeg kunne forestille mig, at mændene gourmetshopper mere, mens kvinderne er mere orienterede mod at gøre noget godt for samfundet og dyrene”, siger Kirsten Lund Jensen, økologichef hos Landbrug & Fødevarer.
”Vi har tidligere set i undersøgelser, at kvinder går mere op i dyrevelfærd. De føler i højere grad et behov for at være med til at præge samfundet og ved at købe økologisk kan de være med til at sætte en dagsorden.”
Læs analysen Danskerne er gode til at købe økologisk
Kilde: fl.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar