torsdag den 2. oktober 2014

Erhvervsstyrelsen udsender rapport om kønsfordeling i virksomheders ledelse

I år var det første gang, at de største danske virksomheder i deres årsregnskab skulle redegøre for deres måltal og politik for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Resultatet fremgår af rapport fra Erhvervsstyrelsen

 

Erhvervsstyrelsens har fået udarbejdet en rapport, som følger op på virksomhedernes indberetninger af måltal og politikker. Rapporten er udarbejdet af COWI A/S. Den er baseret på en stikprøve bestående af 170 virksomheder ud af de i alt ca. 1.200, der er omfattet af reglerne. Evalueringen dækker selskabernes første rapportering, efter loven trådte i kraft i 2012.

For de virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal, viser analysen, at 2 % oplyser om en ligelig fordeling, og 73 % af virksomhederne angiver et åltal. For de virksomheder, der har angivet et måltal, redegør 65 % af virksomhederne for en status i forhold til opfyldelsen af målsætningen.

Virksomhedernes ambition i forhold til fastsættelse n af måltal er i gennemsnit en forøgelse af det underrepræsenterede køn på ca. 25 %. Dog viser analysen, at langt de fleste virksomheder angiver en målsætning om at forøge andelen af det underrepræsenterede køn med henholdsvis 20 %, 25 %, 33 % samt 40 %. Af de virksomheder, der angiver det opstillede måltal, oplyser 84 % af virksomhederne om den forventede tidshorisont for opfyldelsen af deres målsætning. Tidshorisonten for er for de fleste virksomheder fastsat til fire år.

Samtidig har Erhvervsstyrelsen foretaget er udtræk fra selskabsregisteret, som viser, at antallet af generalforsamlingsvalgte kvindelige bestyrelsesmedlemmer fra 2013 til august 2014 er steget fra 8 til 11 pct.

Læs rapporten her >>

Ingen kommentarer:

Send en kommentar