torsdag den 21. januar 2016

Der er penge i muslimsk mode til kvinder

Det italienske luksusmærke Dolce & Gabbana har fået stor medieomtale verden over, blandt andet i det toneangivende modemagasin Vogue, med sin første modekollektion målrettet til muslimske kvinder. Og det kan blive en rigtig god forretning

 

I 2014 udgjorde den islamiske modeindustri 11 procent af det globale modemarked og solgte for omkring 1580 milliarder kroner - et beløb, der forventes at være steget næsten 50 procent til 2246 milliarder kroner i 2020, ifølge erhvervsmagasinet Ara-bian Business, der udgives i Dubai.

”Den muslimske befolkning er ung og voksende, og erhvervslivet har opdaget, at de muslimske forbrugere er et interessant segment for sig selv. I første omgang har man rettet sig mod fødevarer og den finansielle sektor, men det ser ud, som om modebranchen bliver den næste,” siger Reina Lewis, professor i kulturelle studier ved London College of Fashion, modeakademiet under den britiske hovedstads Universitet for Kunst, UAL, til Business.dk.

”Mode og påklædning er en måde at kommunikere på, og der er mange unge muslimske kvinder, der gerne vil vise, at de er en del af det moderne samfund, samtidig med at de er troende. Især efter (terrorangrebet) 11. september 2001 er kvinderne blevet meget bevidste om, hvilke signaler deres tøj sender,” siger Reina Lewis.

Kilde: Business.dk 

LÆS OGSÅ

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar