/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Intellektuelle kvinder flygter ind i mandeunivers

lørdag den 2. juni 2012

Intellektuelle kvinder flygter ind i mandeunivers

Danske kvinder stjæler kærestens Euroman i deres søgen efter et mere artikeltungt kvindemagasin.

Euroman er et livsstilsmagasin til den veluddannede yngre mand – og måske også kvinde. På Euroman oplever de, at 20 til 30 procent af deres læserbreve er skrevet af kvinder. De fortæller, at der er stor efterspørgsel på en kvindelig udgave af Euroman. Det skriver Lixen.

Ifølge redaktionschef Jens Vilstrup skyldes Euromans succes hos kvinderne, at der generelt ikke er ret meget seriøs journalistik i kvindemagasinerne.

“Mange af dem skriver jo stort set kun om accessories. Det gør, at flere læsere føler, at de bliver talt ned til. Og så er der portrætterne. Her er journalisterne ofte jubelidiotisk glade for de kendte, de interviewer. Når det er værst, er det nærmest intelligensfornærmende at læse. Hvor er den kritiske journalistik?”, spørger Jens Vilstrup.

Per Ingdal, der er udgiverdirektør hos det konkurrerende forlag Aller Media er ikke enig. Han pointerer, at Euroman er et af Danmarks mindste magasiner rent salgsmæssigt,

»Og i betragtning af, at de næsten har markedet for mandemagasiner for sig selv, og at en gruppe intellektuelle kvinder samtidig påstår, at de ofte køber bladet, så må markedet for et sådant magasin for kvinder være meget småt«, konkluderer Per Ingdal og tilføjer, at han forøvrigt synes, at det kan debateres, hvor særlig seriøs Euromans journalistik er i forhold til kvindemagasinernes.

Kilde: lixen