/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Danske Spil skal lære at forstå kvinder

tirsdag den 7. august 2012

Danske Spil skal lære at forstå kvinder

”Der er så meget, kvinder ikke forstår” – en anerkendt kampagne gennem en årrække. Men næppe et godt koncept til et helt nyt spil, fordi det henvender sig til kvinder. En nød, som BBDO står til at skulle knække.

Inden for kort tid – ”i det tidlige efterår” – lancerer datterselskabet under Danske Spil A/S, Danske Licens Spil, et spil, der er målrettet kvinder. Vel at mærke et vidensspil, hvor kvinderne – og mænd, hvis de skulle få lyst – kan spille om penge.

"Vi har investeret i dette produkt, og har ikke bare taget et eksisterende produkt og farvet det lyserødt. Arbejds-tesen ved ethvert af vores produkter er, at vi tager vores spillere alvorligt,” siger Jens Aaløse, der er adm. direktør i Danske Licens Spil til borsen.dk.

"Kvinder bruger lige så meget tid på spil som mænd, men de spiller ikke på samme måde: Kvinder bruger typisk mindre beløb pr. gang end mænd, og for kvinder handler det ikke nødvendigvis om sport. Desuden spiller de ikke mod andre, men med andre. Den sociale dimension i spillet er markant væsentligere for kvinder, end den er for mænd."

Han konstaterer, at konkurrenterne på det liberaliserede marked ikke umiddelbart har lignende, kvinde-rettede tiltag på hylden. Men selv om man tilsyneladende har banen for selv, så indleder Danske Licens Spil ikke med et tæppebombardement:

”Vi begynder i det små – og vokser os forhåbentligt store og stærke. Ganske som det har været tilfældet med Oddset,” siger Jens Aaløse.

Kilde: Borsen.dk