Hvis den kvindelige journalist ikke lærer sig at spidsvinkle sin artikel, stille kritiske spørgsmål og veksle mellem refererende afsnit, egne observationer (hvis det er reportage) og kildeudsagn, er hun færdig på avisen
Journalistik bygger på regler: Det nye skal først. Så uddyb. Så baggrund, og er der plads, kan der tilføjes detaljer. Men vær på vagt: Redaktionssekretæren skærer bagfra. Det skriver Hanne Dam, der er journalist og ekstern lektor på Journalistik ved Roskilde Universitet.
Journalistik er konfliktsøgende. ’Hvad er konflikten?’ lyder redaktørmantraet, når reporteren kommer hjem. Nogle gange er forklaringen, at konflikter er underholdende. Andre gange fortæller det dramatiske punkt, hvor forskellige synspunkter mødes, hurtigst det centrale.
Og da de fleste reportere gerne vil anerkendes som professionelle, lærer de sig ifølge Hanne Dam den stil, der udgør konceptet, og som oprindeligt er mandligt skabt. Det gælder også kvindelige journalister, som først for alvor kom ind i faget i år – i 2012 – hvor kvinder udgør 39 pct. af den samlede gruppe danske journalister. Hvorimod kvinder kun udgjorde tre-fire pct. i 1912 og 22 pct. i 1980.
Som underviser i journalistik har Hanne Dam ikke søgt at fremme en særlig kvindelig stil hos de kvindelige studerende, for det mener hun ville være at gøre dem en bjørnetjeneste.
"For os, der vil noget med journalistikken – som ikke tager ordet for udelukkende at underholde, men gerne vil påvirke debatten – er det en pointe at lære sig håndværket. For kan man formen – kan man vinkle, researche, så pointerne står klokkeklare med de helt rigtige kilder – kan man komme af med de historier, man selv brænder for at fortælle. Det er der ikke noget specielt kvindeligt i."
Kilde: information.dk
