tirsdag den 25. september 2012

Kvindetrend: Det er cool at være gråhåret


"Jeg har gjort mig fortjent til mine grå hår". Ordene er Margrethe Vestagers, og hun ønsker ikke at farve sit hår. I stedet vil hun gerne sende det signal, at hun står ved sin alder og sine grå hår. Og hun er ikke alene

Grå tindinger hos mænd har traditionelt signaleret viden, erfaring og modenhed, mens grå hår hos kvinder i højere grad har signaleret fysisk forfald og afblomstring. Men nu er tiderne ved at skifte. Ifølge stjernefrisøren Gunbritt er det sølvgrå hår er blevet så trendy, at selv unge kvinder bestiller grå striber i håret.

Ifølge Anne Glad, strategisk direktør i reklamebureauet Envision, er de grå hår er en del af en større samfundsudvikling, hvor det igen er moderne at være voksen og erfaren:

"Der er nærmest tale om en revolution og et opgør med det faktum, at vi ellers siden 1960'erne har hyldet og dyrket teenagemålgruppen og ungdommen," siger hun til TV2.

"Nu er det igen cool at være voksen og udstråle visdom og erfaring."

Det kendte, finske modehus Marimekko sendte for nylig den 81-årige og næsten hvidhårede Carmen Dell'Orefice som model på podiet.

Kilde: Fyens.dk og tv2.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar