Mænd og kvinder er forskellige, og topledelser der består af begge køn skaber bedre innovation og stærkere resultater, skriver kønsekspert og forretningskvinde Barbare Annis i sin bog "Lad os arbejde sammen"
I bogen "Lad os arbejde sammen", som netop er udkommet på dansk, opfordrer kønsekspert Barbara Annis til samarbejde og lige fordeling af kønnene i virksomhedernes ledelse. Virksomheder med en god kønsbalance skaber ifølge Annis bedre innovation, er bedre til at løse problemer og til træffe beslutninger - alt sammen til gavn for bundlinjen. Kvinder har som forbrugere indflydelse på op mod 80 procent af købsbeslutningerne, og derfor er det en fordel for forretningen med flere kvinder i topledelsen, idet de som kvinder stiller andre spørgsmål end mænd.