De værste danske skældsord rammer langt oftere kvinder end mænd, viser ny forskning. Samtidig fungerer kønnede skældsord som redskaber til at regulere kønnenes adfærd - og forme forestillinger om maskulinitet og femininitet
Sprog virker måske uskyldigt. Ord flyver gennem kommentarfelter, skolegårde, arbejdspladser og middagsborde hver eneste dag. Men bag ordene gemmer der sig ofte nogle langt dybere mønstre. For skældsord handler om andet og mere end temperament. De handler også om magt, forventninger og forestillinger om køn.
Det fremgår af en forskningsartikel af seniorforskerne Marianne Rathje og Jørgen Schack. I artiklen præsenterer de en ny undersøgelse af kønnede skældsord i det danske sprog, som viser, at kvinder langt oftere end mænd rammes af nedsættende betegnelser. Artiklen er offentliggjort i maj-udgaven 2026 af Dansk Sprognævns nyhedsbrev Nyt fra Sprognævnet og bygger blandt andet på analyser af ord i Den Danske Ordbog, som udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
I både spørgeskemaundersøgelser og Den Danske Ordbog finder forskerne en klar overvægt af skældsord rettet mod kvinder. Faktisk udgør nedsættende ord om kvinder 60 procent af de kønnede skældsord blandt unge respondenter, mens ord rettet mod mænd kun udgør 12 procent. Samtidig viser undersøgelsen, at nogle af de mest brugte skældsord blandt unge fortsat er ord som “luder”, “kælling”, “so”, “bitch” og “smatso”.
Mønstret går igen uden for ordbøgerne. En rapport fra analysebureauet Analyse & Tal, hvor man har gennemgået hadtale på danske Facebooksider, viser, at 22 procent af alle hadefulde angreb handler om køn. Hele 73 procent af de kønnede hadefulde kommentarer retter sig mod kvinder, mens 27 procent retter sig mod mænd.
Læs artiklen på Powerkvinderne.dk