onsdag den 24. august 2011

Ny bog på vej: Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv

Hvorfor siger Anne Dorte Michelsen, at vi stadig venter på far? Hvad mener Asger Aamund med, at kvinder skal komme ind i kampen? Og hvorfor har Lise Nørgaard fokus på, at vi skal blive direktør i vores eget liv?

Sammen med Anita Mac har jeg haft fornøjelsen af at skrive bogen "Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv", som udkommer på forlaget Frydenlund 1. september 2011.

Bogen sætter fokus på kvindeliv i det nye årtusinde og på de dilemmaer, kvinder oplever, når job, karriere og familieliv skal gå op i en højere enhed.

Bogen er tænkt som inspiration til kvinder - men også de forretningsfolk, der gerne vil blive klogere på kvinder som vækstmarked, kan hente masser af inspiration og guldkorn i vores 10 samtaler med Asger Aamund, Lise Nørgaard, Anne Dorte Michelsen, Lone Kühlmann, Sys Bjerre, Nina Smith, Lars Einar Engström, Joan Ørting, Eva Boxenbaum og Sanne Neergaard.

Pæne piger kommer i himlen - kloge kvinder vælger selv rummer også masser af tal og facts om kvinders liv og bidrager til at besvare spørgsmålet: Hvad er det kvinder vil, håber på og drømmer om?

Bestil bogen på saxo.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar