/* Skift hover-farven i menuen */ .menu li a:hover, #PageList1 li a:hover, .navbar a:hover { color: #FE9414 !important; /* Erstat med din ønskede farve */ } .PageList .selected a { background-color: transparent !important; color: #FE9414 !important; /* Orange */ font-weight: bold; } WOMENOMICS - FÅ SUCCES HOS KVINDERNE: Working 9 to 5: What a way to make a living...

mandag den 12. september 2011

Working 9 to 5: What a way to make a living...

Hjemmearbejdspladser og fleksible arbejdstider - som mange kvinder sukker efter - betyder flydende grænser mellem privatliv og arbejdsliv. Forskere har længe ment, at det skabte øget stress, men en ny undersøgelse viser, at folk, der leder sig selv, har en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv end andre

Stadig flere har i dag mulighed for at tilrettelægge deres eget arbejdsliv, og det er et godt konkurrenceparameter for virksomheder, der gerne vil tiltrække kvindelige vidensarbejdere. De kan vælge at arbejde både aften og weekender i stedet for at hænge fast i industrialderens faste 9-5, som Dolly Parton synger i sit hit.

Og mange vælger allerede i dag at hente børnene klokken tre og så tænde for computeren, når børnene er lagt i seng.

Ifølge Lederweb.dk viser ny forskning, at selvledende medarbejder oplever, at de har en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, og at de ikke har mere overarbejde end dem, der ikke har mulighed for selv at tilrettelægge deres arbejde.

Signe Phil-Thingvad, adjunkt i Statskundskab på Syddansk Universitet, der står bag de nye forskningsresultater, siger til Lederweb.dk:

De selvledende er bedre til at balancere deres arbejde og privatliv og jeg tror, at forklaringen er, at de bedre selv kan organisere deres liv. De har en fleksibilitet, der gør, at de kan tage deres egne beslutninger, så der ikke opstår en dårlig balance.”

De selvledende medarbejdere oplever også, at chefen stiller klare krav til deres opgaveløsning, mens folk uden selvledelse ikke oplever samme klarhed. Folk med selvledelse oplever at få et meget konkret krav som at skrive tre historier per dag, og samtidig en meget bred ramme at løse opgaven indenfor. De bestemmer selv, hvordan de vil løse opgaven.

Signe Pihl-Thingvad havde forventet, at undersøgelsen ville vise negative konsekvenser af selvledelse, gennem blandt andet overengagerede medarbejdere, men resultatet var det omvendte:

”De selvledende medarbejdere er bedre til at blive hjemme, når de er syge og prioriterer dermed deres eget helbred over arbejdet, end dem der ikke er selvledende. Måske, fordi de har fleksibilitet i arbejdet til at løse opgaven på et andet tidspunkt. Derudover så er de selvledende medarbejdere, som også er meget engagerede i deres organisation, mindre stressede end deres kollegaer”.

På den måde nyder de selvledende medarbejdere også godt af den positive side af commitment, der kan modvirke stress: ”Når man er rigtig glad for sit arbejde og sin organisation, så bliver man ikke generet på samme måde af for eksempel travlhed. Man kan sige, at engagementet fungerer som en buffer mod stress tager ikke tingene så tungt”, forklarer forskeren, der dog understreget, at det er vigtigt at lederen meget klart afstemmer forventningerne til opgaveløsningen..