I de fleste familier med bil er manden, der sidder bag rattet, men det er kvinden, der vælger bilen
Når der skal handles bil, vil manden helst give udseende af, at det er ham, der har fat i styretøjet, men det holder slet ikke stik, skriver fyens.dk.
Det viser resultatet af en undersøgelse, som SMC-biler i juni gennemførte i forbindelse med en salgskampagne stilet direkte mod kvinder under overskriften:
”Alle fortjener en fridag og en Volkswagen”.
SMC ønskede at forkæle kvinder ved at bringe en bil med fuld tank til døren, så kvinderne kunne nyde en fridag på egen hånd og selv styre begivenhederne. Godt 200 kvinder tog imod tilbuddet, og disse 200 kvinder svarede i et spørgeskema, at det i 19 ud af 20 tilfælde er kvinden, der har det afgørende ord, når familiens skal købe ny bil. I en fjerdedel af situationerne er det også kvinden, der foretager det endelige køb.
Kvinder er en vigtig målgruppe
Selv om talmaterialet næppe kan siges at være fyldestgørende rent statistisk, er tendensen klar. Det vurderer Christian Kjær, der er direktør hos SMC-Biler Odense:
"Tallene bekræfter, at kvinder er en vigtig målgruppe, som vi bilforhandlere ikke må glemme. Men de viser også, at vi er nødt til at henvende os til kvinderne på en anden måde end til mændene. Hvis kvinder ikke vil komme til bilforhandleren, må vi komme til kvinderne, og det er netop det, vi har gjort."
Ladies Night 1. september
Ifølge Fyens.dk kommer kvinderne i fokus igen torsdag den 1. september, hvor SMC’s afdelinger landet over for tredje gang holder ”Ladies Night". Her bliver kvinderne blandt andet undervist i at kontrollere alt fra dæk til køler- og bremsevæske, at måle oliestand, få den rigtige mængde luft i dækkene, hvordan man skifter hjul samt en gedigen indføring i bilens teknik generelt.
Hvis du er kvinde, kan du tilmelde dig Ladies Night gratis her
Kilde: Fyens.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar