søndag den 7. august 2011

"Gør-det-selv"-kvinder udgør et overset marked

Traditionelt har det været manden i huset, der har taget initiativ til at hyre håndværkere eller starte ”gør-det-selv”-projekter i boligen. Sådan er det ikke længere ifølge tal fra USA. Derfor har branchen for boligforbedringer i stigende grad fokus på markedsføring til kvinder

Ifølge en undersøgelse gennemført af Home Improvement Research Institute i USA er kvinder i stigende grad med til at beslutte, hvilke forbedringer i boligen, der er behov for. Samtidig er kvinderne med til at afgøre, hvorvidt parret skal hyre en håndværker eller selv trække i arbejdstøjet.

Ifølge undersøgelsen udgør kvinder 44 procent af ”gør-det-selv”-folket og hver anden gang, der skal bestilles håndværkere, er det kvinden, der løfter røret og indgår aftalen. Samtidig viser branchetallene, at kvinder i USA køber mere end halvdelen af lysprodukter, maling, køkken- og badelementer, haveudstyr, gulvbelægning og sikkerhedsprodukter, mens mænd fortsat giver kvinderne baghjul, når det gælder køb af værktøj.

Kvindernes fremmarch har betydet, at ”gør-det-selv”- og boligforbedringsbranchen i USA i stigende grad har fokus på markedsføring til kvinder. Dette sker i erkendelse af, at kvinders rolle inden for beslutninger omkring boligforbedringer har været undervurderet - og at fokus på kvinderne kan styrke salget.

Pris: $895

Ingen kommentarer:

Send en kommentar